Erhvervsstrøm: derfor bør din virksomhed sammenligne elpriser

Hvornår tjekkede din virksomhed sidst sin elaftale? De fleste danske SMV’er kører med den samme aftale i årevis, ofte indgået da firmaet blev stiftet eller lokalerne overtaget. Men markedet har flyttet sig. Nye elselskaber, nye prismodeller og større udsving i spotprisen betyder, at den aftale der var fornuftig for to år siden, kan koste tusindvis af kroner ekstra i dag. Erhvervsstrøm er en af de udgifter, der sjældent bliver sammenlignet, selv i virksomheder der ellers forhandler hårdt på andre indkøb.

Erhvervsstrøm koster mere end privatstrøm

Virksomheder betaler typisk mere pr. kWh end private husstande. Dels fordi forbruget er højere og mere koncentreret i dagtimerne, dels fordi mange erhvervsaftaler har tillæg for forbrugsprofil og belastningsmønster. Et kontor med 10-15 medarbejdere bruger let 15.000-25.000 kWh om året. En butik med kølediske eller en restaurant med industrikøkken kan ligge langt over det.

Fordi beløbene er større, er potentialet for besparelse også større. En forskel på bare 15 øre pr. kWh mærkes knap for en privatperson, men for en virksomhed med 20.000 kWh i årsforbrug er det 3.000 kr. Hvert år. Og mange erhvervsaftaler har egentlig højere marginaler end det, netop fordi de ikke er blevet genforhandlet.

For virksomheder med produktion, køl eller klimaanlæg er tallene endnu større. Et årsforbrug på 50.000-100.000 kWh er ikke usædvanligt, og her kan den rigtige aftale spare 10.000-20.000 kr. om året.

Tre prismodeller du bør kende

Fastpris låser kilowattprisen i en periode, typisk et til tre år. Du ved præcis, hvad strømmen koster, men betaler en præmie for sikkerheden. Variabel pris følger spotmarkedet time for time og er billigere i det lange løb, men kræver at du kan håndtere dyrere perioder om vinteren. Og så er der blandingsmodeller, hvor en del af forbruget er fastlåst og resten følger spot. Om vinteren, når gasprisen driver spotprisen op, kan variabel pris koste dobbelt så meget som om sommeren. Det er svingninger, du skal kunne tåle med dit cashflow.

Hvilken model der passer bedst, afhænger af forbrugsmønsteret. Har du jævnt forbrug hen over døgnet, kan variabel pris være en fordel, fordi du automatisk rammer billige nattimer. Er forbruget koncentreret mellem kl. 8 og 17, hvor prisen topper, giver en fastprisaftale mere budgetsikkerhed. Men uanset model bør du vide, hvad du betaler, og hvad alternativerne koster.

Hvad skal du kigge efter i kontrakten?

Mange erhvervskontrakter har bindingsperioder og opsigelsesfrister, der gør det svært at skifte hurtigt, og nogle selskaber forlænger automatisk med 12 måneder, hvis du ikke aktivt opsiger inden en bestemt dato to til tre måneder før aftalens udløb. Tjek hvornår din aftale kan opsiges, og sæt en påmindelse i kalenderen.

Kig efter skjulte gebyrer. Opstartsgebyr, månedsabonnement, profilomkostning og balanceringstillæg er poster, der kan gøre en tilsyneladende billig aftale dyr i praksis. Bed altid om en samlet pris pr. kWh inklusive alle tillæg, så du kan sammenligne æbler med æbler.

Sådan tjekker du markedet

Mange virksomhedsejere tror, at erhvervsstrøm kræver en energirådgiver. Det gør det jo sjældent for SMV’er. Start med din seneste elregning og find tre tal: dit årlige forbrug i kWh, din gennemsnitlige pris pr. kWh og dine faste gebyrer. Brug fem minutter og sammenlign elpriser online for at se, om din virksomheds aftale stadig er konkurrencedygtig. Mange opdager, at markedet har flyttet sig, mens deres aftale har stået stille.

Kobi Erhverv har tidligere set på, hvordan virksomheder sparer på faste udgifter, og el følger præcis den samme logik: sammenlign, før du fornyer.

Sæt et årligt reminder. Elmarkedet ændrer sig, og den bedste aftale i dag er ikke den bedste om 12 måneder. Ti minutter en gang om året er en af de billigste investeringer, en virksomhed kan gøre.