Arbejdsmiljø: Vidste du, at gardiner kan være skyld i dårligt indeklima?

De rigtige gardiner kan være med til at skabe et bedre indeklima. Det modsatte gør sig gældende, hvis du har de forkerte gardiner. Se her, hvad du skal være opmærksom på.  

Bygninger, der benyttes af mange mennesker, kræver et godt indeklima. Eksempelvis skoler, kommunale bygninger eller arbejdspladser, hvor der er mange ansatte. Det dårlige indeklima kan nedsætte de ansattes produktivitet med helt op til 10% ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet.

Det er dog ikke det eneste, det dårlige indeklima kan gøre. Et amerikansk eksperiment har nemlig påvist, at sygefraværet stiger med helt op til 35%, hvis der er et dårligt indeklima. Der er altså mange ressourcer, der går tabt, hvis ikke de fysiske rammer er optimale.

De fysiske konsekvenser ved et dårligt indeklima

Den største indikation på, at der er et dårligt indeklima på arbejdspladsen, er medarbejdernes helbred. Det kan eksempelvis komme til udtryk ift. hovedpine, svimmelhed og generelt ubehag. Det samme gør sig gældende for allergikere, astmatikere og personer, der døjer med lignende ’sygdomme’, opleve gener.

Er indeklimaet optimalt, kan du altså forvente, at dine medarbejdere er mere produktive, har færre sygedage og generelt har det bedre, når de er på job. Noget, der er værd at stile efter som arbejdsgiver.

Gardinerne kan være med til at gøre klimaet bedre

Gardiner er et emne, der ofte bliver overset, når det kommer til arbejdsmiljø og indeklima. Der findes mange forskellige gardiner på markedet, hvis funktion ikke udelukkende er at pynte og skærme for sollyset. Det intelligente gardin kan nemlig være med til at styrke indeklimaet. Eksempelvis findes der brandhæmmende gardiner, antibakterielle gardiner, samt gardiner der har luftrensende egenskaber.

Dog er det vigtigt, at gardiner også kan være med til at holde sollyset ude og dermed regulere både temperatur og lysindfald, så det bliver behageligt at være på kontoret. For varme lokaler kan nemlig ligeledes være medvirkende til, at medarbejdertrivslen ikke er i top.

Dårlige gardiner kan være med til at gøre luftkvaliteten dårligere

Vi er heldige, at vi i Danmark har skrappe regler for, hvilke kemikalier der må benyttes i vores møbler — og dermed også vores gardiner. Det betyder, at hvis du køber nye gardiner nu, så er du sikker på, at de ikke indeholder skadelig kemi. Det gør sig dog ikke gældende, hvis du har haft de samme gardiner hængende i lang tid, for de kan sagtens have usunde stoffer i sig, som kan forårsage et dårligt indeklima.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*