Det gode arbejdsmiljø skaber flittige ansatte

Mange virksomheder lider af at have et dårligt arbejdsmiljø. Det er en skam, for undersøgelser viser, at produktiviteten og medarbejdertilfredsheden stiger til vejrs, hvis de føler sig inspirerede og velkomne, når de møder op på arbejdspladsen.

Det kan i dén grad betale sig for virksomheder at investere i et godt arbejdsmiljø, som de ansatte kan lide at befinde sig i. I hvert fald hvis vi skal tro en analyse foretaget af analysebureauet DAMVAD fra 2014. Det er dermed ingen nyhed, men alligevel er det værd at vide, hvis man som arbejdsgiver ønsker at skabe en arbejdsplads, der netop tilgodeser de ansattes behov og dermed øger medarbejdertilfredsheden — og dermed også effektiviteten.

Hvad kan et dårligt arbejdsmiljø gøre ved de ansatte?

Først og fremmest er det vigtigt at se på, hvad det dårlige arbejdsmiljø kan betyde for de ansatte og arbejdspladsen. Hvorfor? Fordi det er nødvendigt at kende konsekvensen af et dårligt arbejdsmiljø, så man kan navigere i en anden retning — og så man, som leder, har mulighed for at spotte det dårlige arbejdsmiljø.

Undersøgelser viser generelt, at de ansatte, der har angivet, at de ikke trives på deres arbejdsplads, har langt højere sygefravær, end dem der trives. Det samme gør sig gældende for tilfredsheden, hvor dem, der angiver, at de ikke trives på arbejdspladsen, heller ikke er tilfredse med arbejdet. Og en utilfreds medarbejder er ikke en produktiv medarbejder.

Hvordan skaber man et godt arbejdsmiljø?

Men hvad kan man så gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø? Det handler om to kategorier; det psykiske og det fysiske rum.

Tager vi den første kategori først, er det vigtigt, at alle ansatte føler sig hørt; at de har mulighed for at komme med inputs og feedback, og har nogen at gå til, såfremt der er noget, der nager dem.

De fysiske rammer er en anden snak. Her handler det om, at arbejdspladsens indretning understøtter arbejdsgangen, at medarbejderne har indflydelse på, hvordan arbejdspladsen bliver indrettet, samt at der er en inspirerende atmosfære, der er direkte forårsaget af indretningen. Herudover også visuel variation, så det hele ikke ser ens ud.

Betyder det så, at der skal stå dyre designermøbler fra HAY i ethvert hjørne? Nej, slet ikke. Om end det kan være med til at skabe noget atmosfære. Det vigtige er blot, at alle ansatte føler sig tilpasse i omgivelserne, at de føler sig inspirerede og motiverede, når de møder op mandag morgen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*