Stress er blandt de mest hyppige sygdomme i dag og har været det i et længere stykke tid. Hver dag rammes 35.000 danskere af konsekvenserne af et psykisk dårligt arbejdsmiljø. I 2017 oplevede hele 430.000 danskere symptomer på stress hver dag. Dette svarer til 10-12% af hele befolkningen! Stress kan dog forebygges, men det kræver den rigtige indsats.
Start hos ledelsen
Forebyggelsen af stress på arbejdspladsen starter hos ledelsen. Det handler om her først at skabe rammerne for et miljø, der ikke har mulighed for at indeholde faktorer, som forårsager stress. Der skal findes den perfekte balance mellem kontrol og selvledelse, og den mængde arbejdsopgaver, som den enkelte medarbejder bliver tildelt. Som leder vil det være en god idé uformelt at gå ned på arbejdsgulvet og ”tage temperaturen” hos sine medarbejdere for at bedømme, hvor pressede de er.
Den rette mængde kontrol i kombination med den rette mængde selvledelse vil gøre, at medarbejderen ikke føler, at hun bliver holdt for meget i nakken samtidig med, at hun ikke føler, at det hele ligger på hendes skuldre. Dette vil gøre arbejdsopgaverne mere overskuelige at modtage og eksekvere, eftersom det er en komfortabel situation at sidde i. På denne måde vil man formå at kunne håndtere flere arbejdsopgaver uden at blive stresset, hvorfor det er en god form for ledelse.
Skab et komfortabelt arbejdsmiljø
Ved første indskydelse kan man godt tro, at dette også kun gælder ledelsen, men det er ikke helt korrekt. Arbejdsmiljøet udgøres nemlig af alle, der befinder sig i det, hvorfor det er op til alle at gøre deres del for at gøre arbejdspladsen til et sundt sted at være, både psykisk og fysisk.
Måderne dette kan gøres på er mange. Det kan eksempelvis være at have et åbent kontor, der fordrer samarbejde frem for, at hver medarbejder sidder i deres egen bås eller rum. På denne måde styrkes relationerne internt i virksomheden, hvilket gør det til et bedre sted at være. I forhold til forebyggelsen af stress er det guld værd at have nogle, man kan dele sine frustrationer med, som oven i købet kan relatere til alt, hvad man siger. At kunne åbne sig op overfor sine kollegaer er ydermere meget værd, fordi de rent faktisk har chancen for at hjælpe dig på vej på flere forskellige måder. Dette kan være alt fra trøst til decideret at hjælpe med at mindske arbejdsbyrden. Hvis denne kollega er ens leder, er dette blot endnu mere positivt, eftersom denne person jo har råderetten over, hvor mange arbejdsopgaver, der lander på ens skrivebord.
En anden måde er at gøre de fysiske omgivelser til et behageligt sted at være. Dette kan eksempelvis være ved hjælp af storytelling, som vil kunne gøre arbejdspladsen mere spændende. Derudover skal man have plads og lov til at kunne tage et frirum. Dette kan eksempelvis være ved at stille nogle sækkepuder i et hjørne, hvor man lige kan sætte sig ned og tage det med ro. Det at have muligheden for lige at sætte sig ned et sted, hvor man ikke normalt sidder, for at tage et break er meget værd-
Der er naturligvis mange måder at forebygge stress på, og det mest effektive er som bekendt en psykolog. Men hvis man allerede fra starten af skaber ”stressfrie” rammer på arbejdspladsen, vil dette slet ikke være nødvendigt. Tænk derfor over dette lige meget hvilken stilling du har i virksomheden.
Leave a Reply